PAS PÅ PHISHINGMAILS!

Vi står over for endnu en mail trussel, for der florerer rigtig mange phishingmails, og derfor kan din digitale sikkerhed være i fare.

Phishing er en praksis, hvor svindlere forsøger at narre dig til at afgive følsomme oplysninger som adgangskoder, kreditkortoplysninger eller personlige data ved at udgive sig for at være en pålidelig kilde.

Nedenfor finder du vigtige oplysninger om, hvordan du beskytter dig mod phishing.

  • Vær skeptisk:

Hvis du modtager en mail, der anmoder om følsomme oplysninger, eller virker usædvanlig på nogen måde, bør du være mistænksom.

  • Tjek afsenderen:

Undersøg omhyggeligt afsenderens mailadresse. Phishers bruger ofte lignende, men forkerte adresser, der forsøger at efterligne velkendte organisationer.

  • Undgå at klikke på links:

Klik ALDRIG på links eller vedhæftede filer i mistænkelige mails.

  • Vær opmærksom på stave- og grammatikfejl:

Phishingmails indeholder ofte stave- og grammatikfejl, så hvis noget virker forkert,  skal du være varsom.

  • Kontakt afsenderen direkte:

Hvis du er i tvivl om en mail er ægte, anbefaler vi, at du kontakter afsenderen direkte ved hjælp af de officielle kontaktoplysninger, som du allerede kender, for ingen ægte organisation vil bede dig om at oplyse dine personlige oplysninger via en mail, og især ikke adgangskoder eller kreditkortoplysninger.

  • Brug pålidelig sikkerhedssoftware:

Opdater og brug altid pålidelige antivirus- og antiphishing softwareprogrammer for at beskytte din computer. 2 faktor godkendelse på platforme som mail, windows og sociale medier er en rigtig god idé.

Vær varsom ved telefonopringninger

Modtager du en telefonopringning fra en person, du ikke kender, skal du aldrig oplyse dine private oplysninger. Heller ikke selv om vedkommende udgiver sig for at være bankrådgiver eller politibetjent! Her skal du straks kontakte din bank, politiet eller den organisation, som opkaldet angiveligt skulle komme fra.