
Gennemgå din forskudsopgørelse, så du er sikker på at betale den korrekte skat løbende
Hvis du gerne vil betale din skat korrekt løbende – hverken mere eller mindre – er det vigtigt, at du holder øje med din forskudsopgørelse. Du kan nu se din forskudsopgørelse for 2024, som Skat forventer din indkomst og fradrag bliver i 2024. Selvom du har opdateret din forskudsopgørelse for 2023, er det vigtigt at gentage processen i år for at undgå skattesmæk eller overskydende i 2025.
Indtægtsændringer og SU
Vær særligt opmærksom, hvis din indtægt ændrer sig på grund af jobskifte, lønforhøjelse, dagpenge, fleksjob, efterløn eller pension. Er du på SU eller er du stoppet med at modtage SU, skal du også justere din forskudsopgørelse.
Beskæftigelsesfradraget og jobfradraget beregnes automatisk ud fra din løn, og du kan ikke selv ændre disse beløb.
Befordringsfradrag
Dit befordringsfradrag skal justeres, hvis din arbejdsafstand ændrer sig, eller du har fået hjemmearbejdsplads.
Boligforhold
Ved boligkøb eller -salg skal du huske at opdatere din forskudsopgørelse. Fra 2024 bliver både grundskyld (ejendomsskat) og ejendomsværdiskat automatisk opkrævet via forskudsopgørelsen /selvangivelsen.
I praksis betyder det, at du får mindre udbetalt hver måned i stedet for at modtage de to årlige opkrævninger fra kommunen. Det er ikke en ny skat, men en anden måde at betale på.
Renter
Indberet den forventede renteudgift på dit kreditforeningslån og anden finansiering.
Ændring af din civile status
Din forskudsregistrering skal opdateres med evt. ægtefælle- eller børnebidrag.
Virksomhed
Er du blevet selvstændig, har startet eller lukket virksomhed, skal du også ændre din forskudsopgørelse.
Opsparing
Indbetalinger til pension eller køb og salg af aktier i løbet af året skal også rapporteres.
Få professionel hjælp til 1.950 kr.
Vi tilbyder hjælp til gennemgang og tilretning af din forskudsopgørelse for 1.950 kr. Dette kan være en klog investering for at undgå restskat. Beløbet inkluderer også en gennemgang af din selvangivelse for 2023, der udsendes i februar eller marts 2024.
Du kan kontakte os således:
- Ring på tlf.: 2970 6655
- Send en mail til mail@aktivfinans.dk
- Benyt vores kontaktformular på aktivfinans.dk
Med venlig hilsen
Flemming Thorslund
Indehaver
16.11.2023