Forskudsopgørelsen for 2016 er nu tilgængelig på Skat.dk!

Langt de fleste af os har en tendens til bare at acceptere forskudsopgørelsen, men det er vigtigt, at se den igennem og få den rettet til, så man ikke kommer til at betale enten for meget eller for lidt i skat.

Vi ser i stor stil, at folk ønsker hjælp med det økonomiske – herunder ikke mindst omkring SKAT.

I forbindelse med skilsmisse, er der mange ting, der skal tages stilling til, for det slutter ikke med skilsmissen. Bagefter vil der også være noget, der skal tages hånd om.

  • Hvis I har solgt huset – eller den ene af jer er blevet boende, er det vigtigt at få rettet forskudsregistreringen.
  • Har I har børn sammen, kan det have betydning for forskudsregistreringen, idet børnebidrag er fradragsberettiget – også selvom man har valgt en deleordning.

Mange husejere i Danmark går i disse år fra lån med flexrente til lån med fastrente, og det vil have stor indflydelse på næste års skattebetaling og dermed ens rådighedsbeløb.

Når Skat laver din forskudsregistrering, tager de automatisk udgangspunkt i din selvangivelse for 2014. Men der kan jo være sket ændringer siden da, så du skal være opmærksom på, at forskudsregistreringen for 2016 skal rettes, hvis du:

  • Har skiftet arbejde
  • Har fået fleksjob
  • Er gået på pension
  • Har skiftet bolig
  • Er blevet alene
  • Er blevet gift
  • Har fået ændret noget på dine lån
  • Har foretaget andre økonomiske dispositioner, der evt. kan påvirke din skat

Selvom det på mange områder er blevet lettere at håndtere sin skat i de senere år, så er der dog fortsat en del ting, man selv skal holde øje med – ikke mindst omkring forskudsregistrering!

Hvis du er usikker på, om din forskudsregistrering er korrekt, vil vi gerne gennemgå og tilrette den for dig. Det koster kun kr. 990 i honorar.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os på en af de nedenstående måder:

Med venlig hilsen

Flemming Thorslund
Partner