Mange danskere går deres årsopgørelse fra SKAT lidt for hurtigt igennem, og fokuserer nok mest på, om de skal have penge tilbage – eller om de skal betale restskat!
Men uanset om du skal have penge tilbage eller skal betale restskat, er det en rigtig god idé at bruge lidt tid på at gennemgå din årsopgørelse for at tjekke om alt er, som det skal være. For det kan jo være, at du skal have endnu flere penge tilbage – eller at du pga. manglende indberetninger kan slippe for at betale den restskat, som SKAT har regnet sig frem til!
Mange mennesker har dog svært ved at gennemskue, om deres årsopgørelse er korrekt.
Men en god tommelfingerregel er, at hvis du er blevet skilt, har solgt eller købt bolig, fået andet arbejde eller der er sket andre større ændringer i dit liv, skal du tjekke om der er nogle tal, der skal ændres eller indberettes.
Herudover er der en lang række fradrag, som du evt. også kan få.
Hvis du har problemer med at overskue, hvad du skal indberette, står vi gerne til rådighed og hjælper dig med at få indberettet de korrekte tal.
Vil du selv forsøge at ændre din årsopgørelse, så kan du nedenfor se, hvilke fradrag du evt. kan benytte dig af.
Løn, pension og renter
Som hovedregel er løn, pension og renter fortrykt på årsopgørelse, og i langt de fleste tilfælde passer disse indberetninger, men nogle gange fx i forbindelse med en konkurs hos din arbejdsgiver, hvor du får en del af din løn fra Lønmodtagernes Garantifond, er det en rigtig god ide, at tjekke om indberetningen og dine lønsedler passer sammen.
Har du fleksjob og modtager fleksløntilskud eller ledighedsydelse fra det offentlige, skal du tjekke, at din indtægt er registreret i den korrekte rubrik (315), idet det kan få stor betydning, at beløbene er registreret korrekt.
Er du gået på efterløn eller fleksydelse (efterløn for fleksjobbere) skal disse beløb også være registreret i rubrik 315.
Modtager du dagpenge ved sygdom eller barsel, dagpengegodtgørelse der udbetales af arbejdsgiveren eller arbejdsløshedsdagpenge fra en A-kasse skal disse beløb være registreret i rubrik 304.
En af de ting, du også nemt kan kontrollere – er din fagforeningskontingent, hvor du kan få et årligt fradrag helt op til 6.000 kroner.
Befordringsfradrag
Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde. Transportmidlet og udgifterne til selve transporten spiller ingen rolle, men transporten må ikke være betalt af din arbejdsgiver, da du ellers kan risikere, at fradraget bliver beskattet som personlig indkomst.
Hvis befordringsfradraget er fortrykt, så tjek at det er den korrekte strækning og det korrekte antal dage. Er det ikke fortrykt, skal du selv angive det. Du skal anvende SKATs beregningsmodel, men husk at angive det korrekte arbejdssted og det korrekte antal dage du har været på arbejde.
Vær opmærksom på, at SKAT normalt tager udgangspunkt i 216 arbejdsdage, når de beregner kørselsfradraget.
Vær også opmærksom på at, du på din årsopgørelse skal bekræfte antal arbejdsdage for hver kalendermåned. Hvis ikke får du ikke fradraget, så hvis du står til at skulle betale penge, er det vigtigt at tjekke, om dit befordringsfradrag er med i din skatteberegning.
Du kan læse mere på SKATs hjemmeside.
Bor du i det såkaldte ”Udkantsdanmark” gælder der særlige regler
Hvis du har mere end 60 km fra hjem til arbejdsplads og bor i en udkantskommune, kan du få den fulde sats for samtlige km, du kører ud over de første 24 km.
Læs mere om særlige regler for samkørsel, bopæl i udkantskommune, Sverige eller Tyskland.
Bropenge
Hvis du krydser en betalingsbro på vej til arbejde, kan du trække en del af broudgiften fra.
Ekstra kørselsfradrag
Du kan få et ekstra kørselsfradrag, hvis du tjente mindre end 344.300 kr. i 2022 og 353.000 kr. i 2023.
Fradraget kan højst være 15.400 kr. det ekstra fradrag beregnes automatisk.
Diæter – rubrik 53 på årsopgørelsen
Hvis du i forbindelse med dit job, har været på rejse/r af 24 timers varighed med overnatning, har du ret til at få fradrag for dine udgifter, enten med de faktiske udgifter eller med en standardsats, der maksimalt må udgøre kr. 29.300 (2021), kr. 29.600 (2022) og kr. 30.500 (2023) og der er ingen bundgrænse.
Bemærk – selvom din arbejdsgiver dækker dine udgifter, kan du stadig få et fradrag på kr. 138,75 pr. døgn til småfornødenheder.
Læs mere om diæeter og rejsegodtgørelse på SKATs hjemmeside.
Håndværkerfradrag
Du kan trække op til kr. 12.900 fra på årsopgørelsen for arbejdsløn til forbedringer på dit hus, ejerlejlighed og sommerhus. Et ægtepar eller samlevende par kan således få fradrag på op til 25.800 kr.
De kr. 12.900 gælder for hver person i husstanden, der er over 18 år. Dog skal de hjemmeboende børn have betalt deres del af regningen.
For helårsboliger er det et krav, at du boede i boligen, mens arbejdet blev udført.
For fritidsboliger kan fradraget kun anvendes af ejeren og ejerens ægtefælle/samlever.
For at få fradraget skal du indtaste beløbet via Tast Selv. Husk efterfølgende at tjekke, at det rent faktisk er kommet med på årsopgørelsen.
Du kan kun få håndværkerfradrag for 2022, hvis arbejdet er udført i 2022, og hvis regningen er betalt senest 31. maj 2022. Husk at betaling med kontanter ikke giver fradrag – betaling skal være sket elektronisk.
Ret årsopgørelsens rubrik 460 på SKAT.dk.
Hvis du har glemt at indberette håndværkerfradraget for 2020 (kr. 12.500 pr. person), 2021 (kr. 12.500 pr. person) og 2022 (kr. 12.900 pr. person) kan du nå det endnu.
Du kan læse mere om håndværkerfradrag her.
Servicefradrag
Servicefradraget minder meget om håndværkerfradraget, men er til gengæld ikke afskaffet. Det betyder at du på både din årsopgørelse tilbage til 2020 og på din forskudsopgørelse for 2023 kan skrive, hvis du f.eks. har fået:
- pudset vinduer
- passet børn
- ordnet haven
- gjort rent hjemme.
Du kan få servicefradrag for arbejde udført af privatpersoner; de skal bare være fyldt 18 år, udfylde en serviceerklæring, og du skal have betalt elektronisk.
Du kan læse mere om servicefradrag her.
Børne-og ægtefællebidrag
Mange fraskilte personer indgår selv aftaler om børne- og ægtefællebidrag.
Gælder det for dig, bør du kontrollere, om det børne- og ægtefællebidrag, som du betaler, er indberettet korrekt, idet det kun automatisk bliver indberettet til SKAT, hvis ordningen går via Udbetaling Danmark.
Det samme gælder, hvis der er betalt bidrag til en fraskilt ægtefælle i forbindelse med et barns dåb eller konfirmation, idet disse kun vil fremgå af årsopgørelsen, hvis der er tale om en ordning, der går via det offentlige.
Du skal huske at indberette CPR-nummer på det barn børnepengene vedrører og på modtageren af underholdsbidraget. Du skal også indberette beløbet, hvis det ikke betales gennem Udbetaling Danmark. I modsat fald kan du ikke få fradrag for det.
Du har ret til fradrag for børnebidrag, indtil dit barn er fyldt 18 år, hvis du er blevet separeret eller skilt.
Du har også ret til fradrag for børnebidrag til børn, du har fået uden for ægteskab, såfremt barnet ikke bor hos dig. Dog er der ikke fradrag for et årligt beløb på kr. 2.064 i 2023 og kr. 2.004 i 2022, så hvis du betaler normalbidraget, er dit månedlige fradrag i 2023 kr. 1.328 (indberet det fulde beløb på 1.500 kr. pr. måned) og i 2022 kr. 1.293 (indberet det fulde beløb på 1.460 kr. pr. måned).
Har I som forældre fælles forældremyndighed, og bor barnet hos jer på skift, anses barnet for at bo der, hvor det er registreret med folkeregisteradresse. Der er specielle forhold skattemæssigt for disse 7/7 ordninger.
Læs mere om fradrag for børnebidrag her.
Læs mere om fradrag for ægtefællebidrag her.
Boligkøb/salg
Ejendomsværdiskat m.v.
Ved køb af fast ejendom skal du betale ejendomsværdiskat fra den dato, hvor du flytter ind i en ejendom og ikke fra det tidspunkt, hvor du skrev under på købsaftalen. Tilsvarende skal du betale ejendomsværdiskat, indtil køber overtager ejendommen.
Du skal på årsopgørelsen angive det tidspunkt, hvor du har beboet ejendommen.
Har du i forbindelse med salg eller køb af en ejendom betalt eller modtaget renter i forbindelse med en refusionsopgørelse, skal disse renter også indberettes til SKAT, idet det ikke sker automatisk.
Er der tale om renteindtægter, kan beløbet indberettes i rubrik 39 – anden kapitalindkomst.
Er der tale om renteudgifter, kan beløbet indberettes i rubrik 44 – renteudgifter af anden gæld.
Hvis du har købt bolig
Hvis du har købt ny bolig i 2020, 2021, 2022 eller 2023, skal du typisk stille en bankgaranti. Det vil sige, at man betaler en garantiprovision til banken, der kan trækkes fra i skat. Beløbet er ikke indberettet til SKAT, så tjek lige op på det – det er typisk op til et par tusinde kroner.
Fradraget indberettes i rubrik 44.
Læs mere om fradrag der kan anføres i rubrik 44 her.
Stiftelsesprovision på korte lån
Stiftelsesprovisioner på lån med en aftalt løbetid på under 2 år kan trækkes fra, men hvis stiftelsesprovisionen er på mere end 2,5 procent af lånebeløbet, kan du højst trække 2,5 procent af lånebeløbet fra i det år, hvor provisionen forfalder til betaling.
Fradraget skal indberettes i rubrik 44.
Låneomkostninger
Hvis lånet optages i fremmed valuta fx i euro, er der fradrag for låneomkostningerne.
Optages lånet derimod i DKK er der ikke fradragsret for låneomkostninger
Der er kun fradrag for den del af låneomkostningerne som kan henføres til årets afdrag.
Er der fradrag, og er der tale om et realkreditlån, skrives fradraget i rubrik 41.
Læs mere om fradrag for låneomkostninger her.
Differencerenter
Har man omlagt sine lån og i den forbindelse har betalt ”differencerenter”, skal man huske selv at indberette beløbet til SKAT, så tal evt. med dem (typisk banken), der har hjulpet dig med omlægningen af dine lån.
Differencerenter indberettes normalt i rubrik 41.
Renteudgifter på private pantebreve
For at få fradrag for renteudgifter på private pantebreve – fx i forbindelse med køb af sommerhus, skal SKAT have oplyst, hvem du betaler til.
Du skal derfor indberette cpr. nr. og m.v. til SKAT på den person, som modtager ydelserne.
Renteudgifter på private pantebreve skal enten fremgå af rubrik 42 (hvis pantebrevene er i depot) eller i rubrik 44, hvis de ikke ligger i et depot.
Renter på fælleslån
Hvis du bor i en andelsbolig eller en ejerlejlighed, er der mulighed for at få fradrag, hvis du betaler renter til et fælleslån.
Det kan f.eks. være et lån, der er optaget til brug for istandsættelse af ejendommen med f.eks. nye faldstammer, nye vinduer eller nyt tag.
For at man kan få fradrag for sine renteudgifter, skal gælden og renteudgifterne være fordelt ud på de forskellige ejere, dvs. at gælden skal være tilknyttet de enkelte personer i ejendommen. Så undersøg hvordan det forholder sig i din ejerforening.
Læs mere om fradrag for renter her.
Selvstændig virksomhed og udlejningsejendom
Driver du en selvstændighed virksomhed eller har lejet din bolig ud, skal du selv oplyse SKAT om det skattemæssige overskud eller underskud.
Hvis du har haft overskud, vil det typisk medføre, at du skal beskattes. Hvis du derimod har haft underskud, kan det fratrækkes i din øvrige personlige indkomst, såfremt der ikke er tale om en hobbyvirksomhed.
Donationer til velgørenhed
Har du doneret penge til velgørenhed til fx Kræftens Bekæmpelse, Børnefonden, Røde Kors, Amnesty International eller andre organisationer, kan du få fradrag for beløbet. Men det kræver naturligvis, at organisationerne har indberettet beløbene til SKAT.
Fremgår din bidrag ikke af din årsopgørelse, skal du rette henvendelse til de(n) organisation(er), som du har indbetalt bidragene til, da du ikke selv kan ændre dette felt på årsopgørelsen.
Det er derfor meget vigtigt at gemme dokumentation for, at pengene er indbetalt.
Du har fradrag for hele det indbetalte beløb, dog max. kr. 17.700 i alt i 2023 og kr. 17.200 i 2022.
Tjek rubrik 55.
Læs mere om fradrag for donationer her.
Privat gæld
Husk også at selvangive renter af eventuel privat gæld, da de ikke automatisk indberettes til SKAT.
De indberettes i rubrik 44.
Du kan læse mere om, hvilke renter du selv skal indberette på din opgørelse her.
Har du brug for hjælp til at få gennemgået din årsopgørelse?
Hvis du er i tvivl om hvordan du skal gribe din årsopgørelse an, er du altid velkommen til at kontakte os for at få en snak om tingene.
Du kan her se nogle af de opgaver, som vi har løst for vore kunder. Men da der er meget forskel på de forskellige sager, er den bedste start en uforpligtende snak om netop din situation.
Hvis du vil høre mere, kan du kontakte os på en af de nedenstående måder:
- Ring på tlf. 2970 6655
- Send en mail til mail@aktivfinans.dk
- Benyt vores kontaktformular på www.aktivfinans.dk